Indretning med fransk og svensk nostalgi med stemning og personlighed

torsdag den 11. februar 2010

Tusind tak !

Nu vil jeg fortælle om min award, som jeg har skrevet om tidligere.  Jeg har bare ikke haft ret meget tid til at skrive om den før, da jeg har været på Formlands messen og købe VILDT ind.... ene skønne ting til butikken - og lidt til mig selv selvfølgelig...  Hvem kan lade være, når man går i et stort indkøbs mekka med den ene flotte stand med interiør efter den anden.... ahh....


Men lige inden messen fik jeg min allerførste award og jeg blev så glad så glad. Tænk at nogen synes, at min blog er en award værd;  bloggen her er jo kun et par måneder gammel og jeg har slet ikke fået skrevet om alt det, som jeg vil endnu, men bare rolig, der er meget godt i vente....
Men awarden fik jeg af Silje fra bloggen "Siljes lille krypinn", som skriver om mange søde ting; gå endelig ind og kig...

Award manual:                                                


Kopier awarden til din blog

Link til personen som gav den til dig

Skriv 7 ting om dig selv

Vælg ud 7 andre blog du vil gi den til

Link til deres blog

Læg en hilsen på deres blog om at de har modtaget en award fra dig


Med denne award følger en manual og noget af "opgaverne" er, at jeg skal skrive 7 ting om mig selv:

1.
Jeg elsker sifon flasker; har dem i alle afskygninger, både ude og inde....

2.
Jeg kan finde på at male et møbel (hvis det er stort) med malerulle, derefter stryge det med en pensel, så det får lidt tydelige pensel strøg og derefter lade mine børn slå på møblet med en hammer eller skrabe det med en skruetrækker, sådan at møblet får en "naturlig" patina.... Jo, jeg går langt for møbler med den naturlige patina.... ha ha...

3.
Jeg er typen der kan gå i årevis og tænke på et møbel fra et loppemarked, som jeg ikke fik købt og som jeg har fortrudt... Jeg ved det, det
er jo min egen skyld, men når man nu som jeg, er lidt ubeslusom, så kommer man desværre tit ud for det.... Øv...

4.
Det har taget mig årevis at lære at "vise lidt albuer", som man siger. Jeg har en alt for lang lunte, bliver ikke tit gal. Når man er butiks uddannet, så er man jo høflig overfor alle. Jeg kan derfor finde på at sige undskyld til folk, der skubber til MIG.

5.
Jeg kan sidde i timevis og kigge i boligblade og -bøger. Elsker dem og suger alt til mig..

6.
Jeg er normalt en person med et smil på læberne og altid god for et godt grin; elsker at grine...
I øjeblikket er humøret ikke helt, som det plejer at være.
Jeg har lige her i julen 2009 sagt farvel til min elskede far, som desværre måtte give op for kræften, så jeg er gået ind i dette nye år med stor sorg og smerte. Heldigvis døde han smukt og blidt.
Sov smukt gamle far, jeg tænker på dig hver dag...  Du vil altid være mit største forbillede her på jorden om, hvordan man som menneske skal være.
Du var rar, lun, aldrig bange for at arbejde, godmodig, næstekærlig, tænkte altid på andre før dig selv.... også så meget, at du glemte at passe på dig selv.  Endelig fik du den fred, du fortjente...

7.
Mit bedste interiør stykke er en gammel slidt hattehylde, som hang i mine forældres carport lige siden jeg var lille pige. Min far brugte den til værktøj mm. og jeg var ved at drive mine forældre til vanvid ved at skrive den på min ønskeseddel til hver jul og fødselsdag.... :-)  Da min far så blev så dårlig, at de skulle flytte i handicap bolig, så FIK JEG DEN og jeg er så glad så glad for den... Den hænger nu i min stue og jeg kigger på den med mange varme tanker hver dag....


Denne award skal jeg så give videre til 7 andre; jeg har haft svært ved kun at udvælge 7, da jeg følger så mange spændende og inspirerende blogs, men de 7, der lige først kom op i hovedet er :

(som inspirerede mig til at starte en blog, tak for det )

(skriver så dejligt)

(en smuk og dejlig personlig blog)

(dejligt inspirerende og positiv blog, tusind tak)

(elsker denne blog, hun skriver så dejlige tekster og tager så smukke billeder.
En blog, som i ikke må undgå at kigge ind på)

(en blog med de smukkeste vintage billeder)

(super fin blog med så skønne ideer til gør det selv ting...)

Tusind tak Silje for at give mig denne award...


3 kommentarer:

Pia sagde ...

Som trofast læser af din herlige blog, måtte jeg jo lige kigge ind for at se, om du havde lavet et nyt indlæg:-)
Tillykke med awarden, og tusind tak for at du ville sende den videre til mig, det blev jeg SÅ glad for at læse:-D
Hvor skønt at lære dig lidt bedre at kende (forstod jo på nyhedsbrevet fra din butik, at det har været en forfærdelig jul for dig:-( Håber snart du går lidt lysere tider i møde, for de skal nok blive lysere igen, det lover jeg!
P.s. Kender den der med at ærge sig gul og blå over akkurat det dèr møbel eller den dèr ting man ikke fik købt på et loppemarked - jeg er dog blevet bedre til at bestemme mig hurtigere, men der er laaang vej endnu, hi hi:-)

KNUS Pia

Heidi sagde ...

Tusen takk, så koselig:-) Nydelig blogg du har!! Klem Heidi

Marie sagde ...

Hej Conny!

Grattis till din award och tack snälla du för att du skickar den vidare till mig. Blir nästan lite rörd över dina fina ord som du skriver om min blogg och så blev jag väldans glad över din senaste kommentar hos mig. Vet du, det är bara så att med vissa här i bloggvärlden klickar det lite extra bra och det känns nästan som att man känner varandra, och så känner jag definitivt för dig. Önskar också att vi hade bott grannar så vi hade kunnat träffas ofta och prata och skratta, tänk så kul det hade varit.

Blir så ledsen när jag läser om din pappa. Jag vet precis hur du känner dig då min pappa dog för snart 4 år sedan. Jag tror fortfarande inte riktigt att jag har förstått att han är borta. Om du någon dag känner dig extra ledsen och behöver prata med någon är det bara att du mailar mig några rader, ibland kan det kännas skönt att bara få skriva av sig, och jag lovar att lyssna.

Många kramar
Marie

Related Posts with Thumbnails