Indretning med fransk og svensk nostalgi med stemning og personlighed

torsdag den 17. november 2011

Giveaway.....vinderen er .....

Idag er det den 17 november; og hvad vil det sige......?
Ja, det vil sige, at det var den 16 november igår 
og at jeg trak en vinder i min Giveaway igår :-)



Så er det jo altid spændende, hvem vinderen mon er :-)...

Der deltog jo en masse søde mennesker 
og jeg har fået en masse sjove og søde kommentarer
fra jer allesammen.

Tusind tusind tak... de varmede rigtigt meget allesammen.


Og 

vinderen 

er 


Neverending fra bloggen :  

mysecretplaceinlife.


tillykke tillykke....
Jeg sender dig en besked på din blog med det samme.

Til alle jer andre; så bliv endelig hængende, for der kommer snart flere konkurrencer mm.

Kram fra Conny




onsdag den 9. november 2011

Gammelt fint vitrineskab



Hej kære venner.


Idag har jeg taget nogle flere billeder, som i lige skal se...
Jeg er tosset med det hvide afskallede bakkebord
 - det er bare så anvendeligt overalt og jeg flytter rundt med det for at finde den bedste plads.




Lampen er med de klassiske knoprede skærm i fattigmandssølv fra Bloomingville 
og den giver den skønneste belysning, når den er tændt.
Jeg har altid haft svært ved at bestemme mig for, hvilke lamper jeg skulle have op i huset, men denne her er altså en af mine favoritter. Er vild med foden på den også... :-)




Fletkurve kan man ikke have for mange af og jeg bruger dem til alt:
til opbevaring af legetøj, reklamer, stearinlys og mange andre ting.. Disse kurve har en fin gråbrun farve og jeg tror, at en af dem skal op at hænge nede i mit vaskerum, når det bliver færdigt.
Det trækker desværre lidt ud med at få lavet det sidste, da jeg har så travlt i butikken pga. julen lige nu.
Men jeg glæder mig til det bliver helt færdigt - så vil jeg have malet nogle skabeloner dernede på væggen også, for at lave prikken over i´et....


Dette skab har jeg lige købt hjem fra en auktion - rigtigt fint skab, 
som faktisk er helt tilbage fra 1920´erne og rigtigt dekorativt..

Havde egentligt købt det til mig selv, men der er desværre ikke plads til det der, hvor jeg havde tænkt mig at stille det - så nu er det til salg inde i butikken.. :-(

Er der nogle af jer, der kender nogle gode steder på nettet, hvor de sælger nogle fine GAMLE møbler ?
Jeg skal til at have udskiftet nogle af mine møbler og mangler lidt inspiration til nye handelssteder..
Så endelig sig til, hvis i kender nogle :-).

Rigtig mange hilsner fra Conny

fredag den 28. oktober 2011

Giveaway ...... endelig :-)


Godmorgen kære venner.


Jeg er i fantastisk humør, måske er det fordi weekenden nærmer sig med raske skridt og jeg glæder mig til en hyggelig fredag aften sammen med mine 3 drenge iaften,
hvor vi bare skal slumre foran fjernsynet og hygge os sammen.

Det er ved at være lææænge siden, jeg sidst har haft en giveaway på bloggen her
og det skal der laves om på..

Så nu starter vi igen...
Denne gange kan du vinde to armbånd fra butikken.


Du kan vinde et valgfrit af de store brede armbånd med "nitter" bagerst (findes både i sort og i brunt) og så et af de andre tynde armbånd i valgfri farve (findes i en grå, en sort og en svagt grøn)..
Virkelige fede armbånd, som du kan kombinere med andre rå smykker eller med finere smykker for et mere elegant udtryk.

Reglerne er denne gang således, at du får et lod ved at skrive en kommentar, to lodder ved at sætte billedet på din blog, og tre lodder ved at lave et indlæg om min blog på din blog
 med link til bloggen her...

Så alle søde piger, som ønsker sig disse nye armbånd -
Go for it..... :-)

Jeg trækker en vinder den 16 november...

Men ellers, så ha´ en fantastisk weekend allesammen.

Kram fra Conny


tirsdag den 25. oktober 2011

Julevarer fra Jeanne Darc Living

Hvordan har i det med julen ?
Jeg må indrømme, at jeg elsker den og glæder mig hvert år til at sætte julen frem - både herhjemme og i butikken...
I butikken må jeg tilstå, at jeg hvert år, får købt enorme mængder af julepynt - har nok efterhånden nettets største udvalg af nostalgisk julepynt, men jeg elsker det.... og heldigvis gør kunderne også det :-)...


I de sidste par dage, har jeg lagt sidste hånd på julen - den er så småt ved at lande i butikken.
Vi har fået de skønneste nyheder i nostalgisk julepynt hjem fra Jeanne Darc Living - bl.a. det skønneste store advents stativ, som du binder op med bånd eller blonder mm.

Jeg er vild med gammeldags julepynt, hvor der er forskellige anvendelses muligheder eller som, man kan bruge forskelligt fra år til år...


Ellers kan jeg mærke, at jeg iår igen tænker meget på at forberede julen mest muligt..
- at planlægge julegaverne tidligt, så vi i familien kan nå at bruge mange dage på alt det kreative, som vi elsker i min familie.... Det, at lave hjemmelavede kogle ranker, gammledags julepynt med gamle aviser, glimmer, blonder mm. og hvad børnene nu ellers finder på af spændende sager.. :-)

Elsker det og elsker at se den glæde, der kommer i mine drenges øjne, når de stolte viser mig, hvad de har lavet. Det starter altid med, at de ikke kan finde på, hvad de skal lave, og er opgivende.. indtil jeg sætter mig sammen med dem og klipper og klistrer og SÅ får de pludseligt hovedet fyldt med gode ideer og får travlt.... dejligt.... ha ha.....


Ha´ det rigtigt godt, til vi ses igen kære venner...

Jeg er ved at planlægge en ny give away, så bliv hængende :-)

onsdag den 5. oktober 2011

Problem !

Et problem, som jeg håber, der er nogle af jer, der kan hjælpe mig med ?
Jeg kan ikke kommentere på nogle af jer andres blogge i øjeblikket, for hver gang jeg prøver, får jeg dette at vide :


Følgende fejl blev fundet:

Input error: Cookie value is null for FormRestoration
 
 
 
 
Det er som om min Google konto ikke kan kobles til min kommentarer - har i andre prøvet noget lignende før ?
 
Bare så i lige ved, at jeg desværre ikke kan kommentere de søde beskeder i lægger hos mig :-)

mandag den 3. oktober 2011

Så er den nye uge igang og hvad er bedre end at starte mandag morgen med et friskbagt brød ?




Hos os bager vi tit det, der hedder Verdens bedste brød og har du endnu ikke smagt det, så prøv det !! kan klart anbefales - nemt og smager helt fantastisk med den lækre sprøde skorpe som et rigtigt fransk landbrød skal smage.
Du kan tilsætte krydderurter og kerner, tranebær mm. som du har lyst til, men smager også skønt bare som et morgenbrød med hvedemel.

Opskriften kommer her :
625 gram mel
5 dl vand
2 tsk salt
Gær på størrelse med en ært.

Rør gæren ud i vandet i en stor skål, og bland salt óg mel ned i vandet. bland det hele kun lige til alt melet er vådt, det skal ikke æltes som alm. opskrifter skal.

Lad dejen hæve i 12 timer. Underden lange hævning bliver det let og luftigt og fyldt med store bobler. Den lange hævning er grunden til at man ikke behøver at ælte brødet. Gæren gør det arbejde som du ellers skulle gøre selv. Den kan godt tåle at hæve længere.
Jeg hæver det altid i køleskabet natten over og tager det så ud om morgenen, hvor det hæver ved stuetemperatur om formiddagen.
Så har vi lækkert brød til "ulvetimen", når børnene kommer hjem fra skole :-)...

Efter hævningen :
Hæld dejen ud på et meldækket bord. Fold den sammen i 3 led. Først den ene vej og så den anden.
Læg den i et smurt fad eller på et meldækket viskestykke og fold viskestykket sammen over den, og lad den hæve i 2 timer mere.
Bag brødet i en gryde inde i ovnen. Grydens låg holder dampen fra dejen inde. Så varer det længere om at skorpen sætter sig og bliver hård. Det gør at brødet hæver mere op inde i ovnen. Jeg bruger en alm støbejerns gryde med støbejerns låg til.

Varm ovnen op til 250 grader. Kom en mellemstor gryde ind i ovnen imens så gryden er varm, når dejen kommes i.. Dejen må kun kunne fylde gryden halvt op.

Når dejen er hævet færdig vendes den over i den varme gryde. Der kommes låg på, og den sættes ind i ovnen.
Er ovnen ikke varm nok bliver skorpen nemt for tynd og blød. Jeg bruger varmluftsovn.

Den skal bage i 30 minutter ved 250 grader med låg
Efter 30 minutter lader du den bage i 15 minutter ved 230 grader uden låg.

Lad Verdens bedste brød køle i mindst 20 minutter inden servering.
Denne opskrift med Verdens Bedste Brød kommer fra Kvalimad.dk, som er en fantastisk madblog, der har de skønneste opskrifter og gode mad tips.

Prøv det og lad mig endelig høre jeres mening om brødet :-)

mandag den 26. september 2011

Jeanne Darc Living

Godmorgen kære allesammen.

Jeg håber, at i har haft en skøn weekend. Jeg var til et super hyggeligt atletik stævne hele lørdag med min største dreng  - KOM SÅÅÅ   MALTHE...... :-), så kan godt mærke, at jeg er lidt hæs idag, ha ha..

Søndag formiddag tog vi på en hyggelig impulsiv tur til Jesperhus Blomsterpark, som ligger ikke så langt fra os og til en hyggelig familie fødselsdag søndag aften.
Så jeg føler mig faktisk heldig, lykkelig og fyldt med dejlige familie stunder fra denne weekend :-)....

Hvad med jer, har i hygget jer ?

Jeg har dog også fået bladret de nye blade fra Jeanne Darc Living og Vakre Hjem og Interiør igennem...
Du får lige lidt smagsprøver, hvis du ikke har set bladene endnu.
ELSKER de blade... suger til mig af ideer og inspirration hver gang :-).




Idag skal jeg fortsætte nede i mit vaskerum, som langsomt kommer længere.
Nu er det gamle ringkomfur og gruekedlen blevet fjernet - de var desværre ikke meget værd og heller ikke dekorative nok til at blive stående...
Murene er pudset op og alt træværket er NÆSTEN blevet malet hvidt.
Faktisk har jeg malet træpanelerne 3 gange OG givet knasterne Shellak 2 gange inden, men alligevel slår knasterne lidt igennem stadig synes jeg :-(.
Tror desværre, at jeg er nødt til at give dem en omgang Shellac og en gang hvid maling mere...øv.

Men S^Å er jeg også klar til at "rykke ind" med alt mit gamle :-)

søndag den 25. september 2011

Jeg er tilbage !

Kære venner.


Nu er det rigtigt - jeg er langt om længe tilbage igen... Jeg har sagt det før - men denne gang er det rigtigt..
Vi er endelig kommet over den mørke sky, som har hængt over vores familie igennem
en længere tid nu og er ved at komme videre....
Butikken bugner af nyheder igen - puder, tæpper, lysestager, hylder og friser er pakket ud og lagt ind på netshoppen og livet føles helt fantastisk igen :-).


Så jeg glæder mig til igen at lave en masse indlæg på bloggen - Facebook siden er ved at være up to date igen, så lige nu kører det. kender i det ?





Denne helt FANTASTISKE frise/skodde har vi lige fået hjem i butikken,
og jeg er så vild med den, at jeg jo MÅTTE købe en selv :-)  
- et problem, som jeg ofte har (med at jeg MÅ) lige købe en selv også, når der kommer nyheder, hi hi..

Så jeg har flyttet rundt derhjemme (et par gange) og kan ikke helt bestemme mig for, hvor den er bedst.
For den er så flot, at den også lige kan stå der, og der og der... :-).

Men lige nu står den ved vores gamle hjørneskab, da farverne bare er så flotte sammen.





Derudover glæder jeg mig meget over, at det endelig er lykkedes míg at holde liv i en grøn plante herhjemme... :-)    Jeg er vild med grønne planter og har købt i hobetal, men helt uden vand dør de altså allesammen med tiden, ha ha.
Jeg har en tendens til at glemme dem helt, men denne gang har jeg holdt liv i min Pletter i Luften i over et halvt år og den lever da endnu..
Den er så flot i den store opsats synes jeg og glæder mig til at den bliver imponerende stor og brusser ud over kanten på opsatsen...

Både opsats, kalender og den gamle avis er fra min netshop FrokenKlara.

Hvordan går det ellers med jer alle ?
Giv endelig en lille hilsen, så jeg ved, at i stadig er der....

Søde hilsner fra Conny

mandag den 7. marts 2011

Beccashus


Der er så mange fine giveaways i øjeblikket her i bloglandia, at man kan slet ikke nå at følge med til dem synes jeg.

Der er dog en, som jeg er nødt til at vise jer, da gevindsten ganske enkelt er så flot, at man ikke må misse den.
Det er fra bloggen Beccashus, hvor du kan vinde den sødeste rosenpude,
så flot og elegant, at den må være et must at få fat i for de fleste..

Du har chancen indtil den 20 marts, så vent ikke for længe.



Puden har den skønneste farve oven i købet og hvis jeg ikke vinder den, er jeg vist nødt til at undersøge, hvor den kan købes..   :-)....

Ellers har jeg fået flyttet lidt rundt i stuen.
Jeg var ude at besøge en dejlig gammel skoleveninde og hun boede så flot, at jeg styrtede hjem og følte en pludselig trang til at flytte rundt i min egen stue, kender i det ?


Jeg er så glad for dette slidte ord, som jeg fik til en slik på et bagagerumsmarked sidste år.
Det har den perfekte størrelse og patinering synes jeg.
De hurtige HAR bemærket, at der mangler en plante i min opsats :-)
Alle mine grønne planter er døde her i vinters, da vi ikke har fået dem passet så godt, så der skal købes nye.

Opsatsen er fra min egen butik og den er så fin med en stor Pletter i luften plante i eller på spisebordet med en blomster dekoration. Til jul var den gudeskøn med en juledekoration i, så den bliver brugt meget.

Jeg har lige bestilt nogle lignende hjem igen til butikken, som skal stå på terassen til sommer.
De er dog noget større og SÅ flotte...



Der er noget dejligt nostalgisk og femint over skøjter synes jeg.
-jeg har aldrig selv kunnet løbe på dem og kommer nok heller aldrig til det desværre, da jeg er ret klodset..



De gamle løg kasser med net er så fine synes jeg og du kan bruge dem til så meget.
Jeg manglede noget rustikt inde i stuen og stillede en ovenpå skænken..

hvis du så bytter rundt på dine lysestager; måske køber et par nye at supplere op med, nye puder til sofaen og måske en ny dug på bordet, så føles det hurtigt som et ret nyt hjem synes jeg.

tirsdag den 1. marts 2011

Køkken-lykke !!

Idag er jeg nødt til at skriv et lille indlæg om det sidste nye i mit hjem, nemlig min nye køkken maskine.

Vi har overvejet, læst og undersøgt alt omkring Kitchenaid maskinen, som vi efterhånden har ønsket os i et par år og NU står den der i mit køkken og stråler på mit køkkenbord ;-)....


Er den ikke flot....
Jeg er så glad for den og VED, at den bliver en god hjælpende hånd i køkkenet fremover ;).. ha ha..


Jeg har kigget OVERALT på nettet efter et godt tilbud
og fandt den tilsidst på http://www.ebay.de/ i et stort samlet sæt,
hvor du får både kødhakkeren, saft presser, en stor stål skål, den store smukke glasskål, flere låg, stænklåg, grøntsags snitter med 3 forskellige blade og den der dims, som man kan bruge til at lave vanilie kranse mm. med.
Der er flere forskellige sammensætninger, men jeg faldt altså for denne her


- for jeg MÅTTE bare eje den store glasskål, som er så dekorativ i sig selv synes jeg.

Som sagt er den ny og ikke afprøvet endnu, men i skal nok høre nærmere...

Indtil nu har jeg jo holdt på at holde mit køkken i en meget primitiv udgave og det er faktisk først her til den sidste jul (2010) at jeg fik en digital køkkenvægt, tro det eller lad være...
- har indtil nu stået og arbejdet med en gammeldags ginge vægt men efterhånden som vi bagte mere og mere, blev det altså for tidskrævende og ikke nemt for børnene.

Nu er der så kommet en køkkenmaskine ind, så hvad skal det dog ikke ende med :-)
MEN selvom manden plager for en touchscreen skærm derude, så vi kan se tv, læse opskrifter mm., ¨
så er det altså stadig et klart NEJ.
DET er dog for moderne i mit køkken...



Ellers er det vist på tide igen, at jeg holder en giveaway..

Denne gang udlodder jeg det seneste Jeanne Darc Living magasin, 
TIL 4 HELDIGE PERSONER
så kunne du tænke dig  at læse det, så  lav et link til mig på din blog med billedet her ovenover og skriv en kommentar om, at du har gjort det.
Vil du have dobbelt chance, så lav et indlæg på din blog om denne giveaway også..

Så er du med i lodtrækningen...
Har du bladet i forvejen, er det jo en fantastisk gave at gi til en dejlig veninde eller søster... :-O

Jeg trækker lod allerede d.20 marts, så vent ikke for længe med at gøre det.. ;o

onsdag den 9. februar 2011

Nye ting og sager

Foråret er på vej, jeg kan mærke det, kan i også det ??

På dette tidspunkt hvert år, er jeg ved at briste af længsel efter nye ting til mit hjem.
Jeg vil ha nye puder, tæpper og pynteting for at få ny energi og inspiration i min hverdag.

Jeg har bestilt så mange fine ting ved mine leverandører, at jeg blev nødt til at vise jer dem.
Jeg kan næsten ikke vente til de kommer hjem, og er sikker på, at jeg selv er nødt til at købe det hele til mig selv også.. haha.




Elsker altså disse smukke jernstativer/potte stativer, som man kan bruge til sååå meget i sit hjem.
-og så er de jo ekstremt dekorative synes jeg.


Madonna figurer er jo en af mine helt store laster ved i jo..
KAN ikke få nok af dem og jeg MÅTTE bare eje denne med den smukke patina og de fine farver.
De er så svære at finde..


Hvad med jer, har i også kriller efter nye ting ??

fredag den 4. februar 2011

Godmorgen

Godmorgen kære blog venner.

Bare lige en lille hilsen som tak for de søde kommentarer, jeg fik på mit sidste indlæg...tusind tak.
Når livet indimellem er lidt hårdt, er det dejligt at kunne dele det med jer og få opmuntring tilbage...




Det er jo stadig små lyspunkter ind imellem og derfor har jeg også valgt at vise jer billeder af lysglas,
som jeg har rundt om i huset.
Lys er vigtigt, både for sindet og for synet og jeg har derfor nogle gange så meget tændt, at det minder om et mindre flammehav om aftenen :-).
Det er så hyggeligt og jeg nyder at gå og tænde det hele.





Disse små sølvstager elsker jeg, da de er skønne både med lys i
- men også så flotte med et lille rosenhovede i.
Måske til en flot borddækning eller bare på håndvasken på badeværelset..
Der er mange muligheder synes jeg.


Elsker lanterner af enhver slags - både store og små zink lanterner....og gamle ure...
har lige købt de fedeste urskiver hjem til butikken i forskellige størrelser til dekoration,
som jeg glæder mig til at vise jer, når de kommer hjem.

Ha´ en rigtig dejlig dag kære venner...





tirsdag den 25. januar 2011

Livets realiteter

Mit seneste loppefund (Elsker bare hvide og cremefarvede kander)

Kære venner.

Tiden flyver afsted alt for hurtigt og jeg får alt for sjældent lavet et blogindlæg herinde desværre.
Mit nytårsfortsæt er, at prioritere min tid og bruge tiden rigtigt..
Kender i det ?
- at man nogle gange efter en travl dag, kan få det helt dårligt ved at tænke over, hvad man har lavet og hvad man faktisk hellere ville have brugt tiden på ???

Nå men sådan er det måske bare at være udearbejdende mor med 3 børn og en netbutik ved siden af :-)
-jeg vil jo også gerne det hele, ha ha..


Her er det nye år desværre startet lidt hårdt med en meget voldsom oplevelse
 og derefter et nært dødsfald - igen..
Mistede brat min elskede storebror og pludselig er livet bare så skrøbeligt...
Hårdt at skulle sige farvel til to så nære mennesker på kun et´ år (mistede jo min far sidste jul).
Det er ikke DET der er meningen med livet ved jeg, men nogle af de hårde bump, som man kommer ud for.
Men jeg er slet ikke klar til at der skal reduceres i min familie..
Havde helt klart forventet først at miste søskende, når vi alle var gamle,
og egentligt også gerne selv ville herfra..


Men jeg er overbevidst om et liv efter døden, så er sikker på, at min far stod og tog imod min bror i himlen..
Derfor har min passion for engle og engle vinger også fået en helt anden betydning pludselig udover at jeg synes, at de altid har set så flotte ud og skaber en vis ro og eftertanke..

- men mine helt personlige engle kan man ikke se;
de er der bare et eller andet sted - ved jeg.....

Related Posts with Thumbnails